Den Konservative Klub

Stiftet den 6. december 1882

Maj 2025

Den 21. maj var der arrangeret besøg på Politimuseet.

Desværre var interessen ikke stor da kun 8 medlemmer deltog i besøget.

Museet fortæller om politiets arbejde og om kriminalitet gennem tiderne, og rundvisningen forestås af en tidligere politibetjent, som undervejs krydrer turen med sine egne oplevelser.

Efter rundvisningen gik de interesserede til Ravnsborg Kitchen, Ravnsborggade 1, 2200 København N,

Marts 2025

En meget interessant aften på Christiansborg i selskab med Lise Bertelsen. Vi fik et meget givende indblik i Lises ordfører skaber og kunne tydeligt høre og mærke hvordan hun brænder for de politiske mærkesager. Der bliver virkelig kæmpet for at sætte de konservative aftryk i de politiske forhandlinger. Vi var også så heldige at komme forbi det flotte nye maleri af magtens kvinder gennem tiden der hænger så flot i samtale værelset.

Januar 2025

Tyve glade medlemmer deltog i rundvisningen på Københavns Politigård den 23. januar 2025. vi fik en rigtig spændende og interessant beretning om det historiske sted samt indblik i hændelserne om besættelsen og modstandsbevægelsen. Aftenen blev afsluttet på Rio Bravo hvor vi spiste stegt flæsk og pariserbøf.

December 2023

 

 

                   

Den 6. december 2023 blev Den Konservative Klubs 141 års fødselsdag fejret af 25 medlemmer. Formand Nikolaj Bøgh bød velkommen og herefter fandt vi vores pladser ved de smukt pyntede borde. Fanen skænket af Danmarks Samfundet blev ført ind i salen under afsyngelse af “Der er ingenting der maner” Vi nød en tre retters menu med tilhørende vine. Aftens festtaler og æresmedlem Per Stig Møller glædede os med mange gode betragtninger. Aftens andet æresmedlem Lis Søkvist havde igen forfattet en munter sang. Formanden holdt en tale til klubbens ære. Derefter fik vi hyggelige julesange leveret af pianistens Frue. Endnu en fast tradition er sangen forfattet af Ingrid Slott . Som altid skarp og aktuel. Aftenen sluttede med kaffe og den traditionelle Les Lancier. Tak for en hyggelig fødselsdag.

                                                                     

 

 

Frederiksberg torsdag den 2. nov. 2023
Kære medlemmer af Den Konservative klub.
Bestyrelsen har hermed fornøjelsen at invitere til klubbens 141-års fødselsdag, som finder sted onsdag
den 6. december 2023 kl. 18.00 til kl. 24.00 på Pejsegården, Frederikssundsvej 345, 2700 Brønshøj.
Obs: Ønsker man gratis parkering kan man henvende sig i receptionen.
Klokken 18.00 vil vi nyde en velkomstdrink.
Derefter vil der blive serveret en 3-retters menu bestående af:
Lakseanretning: Røget laks med salat og urter.
Kalvemørbrad med tilbehør.
Gammeldags æblekage.
Hertil vin, øl, vand ad libitum.
Herefter kaffe, te og småkager.
Man er velkommen til at invitere gæster med til fødselsdagen.
Bestyrelsen foreslår, at man møder i festlig påklædning/smoking.
Prisen for medlemmer 500,00 kr. pr. person og 600,00 kr. for ikke-medlemmer pr. person.
Sidste frist for tilmelding til klubbens sekretær Torsten Svensson på mail mail@lethsvensson.dk senest torsdag den 30. nov. 2023
Betaling foretages til klubbens bankkonto (husk at anføre navn) reg.nr. 1551 konto 6053548 samtidig med
tilmeldingen.
Med venlig hilsen – og på gensyn
Nikolaj Bøgh
Formand
OBS: ønsker man at træne eller genopfriske Les Lancier – kontakt venligst Lis Søkvist på tlf. 28446471

November 2023

Frederiksberg den 11. oktober 2023
Kære medlemmer af Den Konservative Klub
Bestyrelsen har hermed fornøjelsen at invitere til næste arrangement i klubben. Denne gang drejer det sig
om malerier i Inga-Lill Bonets nye atelier.
Mødet finder sted tirsdag den 7. november 2023 kl. 16.00
Adressen er: Inga -Lill Bonet, Kongshvilebakken 46, 2800 Kgs. Lyngby.
Vi mødes til et glas vin kl. 16.00, hvor klubbens formand Nikolaj Bøgh byder velkommen
og har et indlæg om kunst. Derefter er der lejlighed til at gå rundt og betragte de
smukke billeder, og også hvis vejret tillader det, nyde den smukke natur hvor atelieret
ligger.
Kl. 18.00 serveres der 2 stk. smørrebrød incl. vin, øl eller vand plus efterfølgende kaffe.
Pris for deltagelsen i spisningen er pr. deltager kr. 250,00. Beløbet bedes betalt samtidig med tilmelding til
reg.nr 1551 konto 6053 548. Husk at anføre navn.
Tilmelding til klubbens sekretær Torsten Svensson på mail.
mail@lethsvensson.dk senest onsdag den 1. november 2023.
Med venlig hilsen
Nikolaj Bøgh
Formand

Arkiv