Stiftet den 6. december 1882

Sommerskovtur august 2013

Den Konservative Klubs årlige sommerskovtur fandt i år sted søndag den 25. august – en smuk og varm solskinsdag, hvor vi 35 deltagere mødtes kl. 11.30 på Frederiksberg Runddel. Indenfor i Frederiksberg Have ved Frederik VI’s statue skænkede Klubbens formand, Flemming Brank kølig hvidvin og rosé op til os og bød snacks til.
Herefter gik vi samlet hen til Havens udkig til Zoo’s elefanter og derefter til Kanalsejladsen, hvor vi steg ned i 3 både og blev roet en dejlig tur rundt på Kanalerne.
Da sejlturen var ovre, gik vi over til restaurant Allégade 10, hvor der var dækket op på terrassen ved 2 store borde. Her blev serveret en overdådig frokost med tilhørende drikkevarer, og vi sluttede af med en kop kaffe.
En dejlig dag med rige muligheder for en god snak på kryds og tværs, vejret var med os hele dagen, så det blev sent ud på eftermiddagen, førend de sidste gik hjem – nogle fortsatte endda over på Kilen ved CBS, hvor der var open air Opera, arrangeret af den nye forening OperaFrederiksberg.

Se også her på siden de 24 dejlige billeder fra dagen

Nyt fra Facebook
Arkiv