Stiftet den 6. december 1882

Juletale – Konservative Klub

 Tak til formanden for de pæne ord, og tak fordi, jeg må have den ære at holde juletalen her i aften på den Konservative Klubs fødselsdag.

Jeg er rigtig glad for, at jeg må have lov til fejre både den tilstundende jul og den Konservative Klubs fødselsdag med jer her i aften. Jeg var også med sidste år, og det var meget hyggeligt. Jeg er sikker på, at det bliver mindst lige så hyggeligt i år.

Jeg skal undskylde, at jeg kommer forsinket her i aften. Årsagen er, at jeg kommer direkte fra et andet møde i en anden konservativ klub – for erhvervsfolk, hvor jeg var inviteret til sammen med de øvrige deltagere at høre Lene Espersen og Brian Mikkelsens bud på en konservativ erhvervspolitik.

Da klubbens formand, Flemming Brank, henvendte sig til mig, og spurgte, om jeg kunne have lyst til at holde talen her i år, forklarede han, at jeg skulle sige lidt om julens budskab og den Konservative Klub – og lidt om politik, og prøve at binde de ting sammen i en flot treenighed.

Det er jo lidt af en opgave, som man kan gribe an på forskellige måder.

Vi lever i øjeblikket i en kold tid. Vi kan jo blot se ud af vinduet med al den sne, som vi har haft i den sidste tid, og det gælder jo desværre i mere end en forstand, for vi må også sige, at det er en kold tid for os konservative. Det er bestemt ikke let at være konservativ for tiden!

Meningsmålingerne styrtdykker, og selvom man hele tiden mener, at ”Nu kan vi da ikke komme længere ned?!”, så må man jo sige, at faldet i meningsmålingerne i det sidste års tid har vist, at det vist desværre ser ud til, at der ingen grænser er for, hvor langt ned, at vi kan komme.

Julen er jo fejring af Jesus fødselsdag, og skal vi drage en parallel, så kan vi jo sige, at Jesus også blev født i en mørk tid, hvor der ikke var meget at glæde sig over. Ligesom vi nu som konservative lever i en mørk tid med truende skyer i horisonten.

Hvad man så kan glæde sig over i forhold til julen, er, at det jo også er bebudelsen om, at ”miraklernes tid ikke er forbi!”. Vi kan stadig håbe på, at tingene og meningsmålingerne retter sig!

Den konservative klub blev stiftet den 6. december 1882 – det er derfor klubbens 128 års fødselsdag, som vi fejrer her i aften. Og ligesom vi, der er kristne, også tror, at der er en fremtid for kristendommen i Danmark fremover, så tror vi konservative naturligvis også på, at der er en fremtid for Det konservative Folkeparti.

Alene denne klubs 128 årige historie er et vidnesbyrd om det!

Der er altid plads til og ikke mindst behov for et konservativt parti, der søger ligelig fordeling mellem frihed – ansvar – og pligter. Som ikke er så liberal, at vi tror på en ubetinget frihed, hvor alt skal være overladt til den enkelte, herunder også den enkeltes ansvar for at gå til bunds i samfundet; men heller ikke så socialdemokratisk, at vi tror, at det er samfundets ansvar at være formynderstat eller tage vare på alt for den enkelte fra vugge til grav.

Der er brug for et Konservativt parti som vores, der ligger midt imellem, og vægter både friheden på den ene side, med også på den anden side den enkeltes ansvar og pligt for sig selv og for samfundet. Et parti, der holder balance i det hele.

Der vil også altid være behov for et konservativt parti, der er reformvenligt som vores. Som ved, at der er behov for at forandre for at bevare. Som ved, at vi er nødt til at gennemføre nogle gennemgribende reformer, som nedskæring i overførselsindkomsterne – med dagpengereform, efterlønsreform og arbejdsmarkedsreform. Reformer, der er nødvendige, hvis vi vil bevare det velfærdssamfund, som vi har, hvor der er et sikkerhedsnet under dem, som virkelig har behov for hjælp.

Så selvom mange vælgere i øjeblikket slet ikke mener, at de kan se og genfinde de sande konservative værdier for bare ferier og fodfejl i Folketingsgruppen, – og derfor – for en stund – forlader os til fordel for andre partier, så ved vi, at når vi genfinder melodien igen og får de konservative dyder og politik sat på dagsordenen igen, så skal vælgerne nok vende tilbage. For som saglige Poul Schlüter sagde engang: ”Det går op og det går ned. Men det skal nok gå alt sammen!” – Og jeg kan tilføje for egen regning: Vi skal bare finde tilbage til de gode gamle konservative værdier igen!

Og det skal nok komme. Helst før et valg, og hvis det ikke nås, så i hvert fald lige efter det næste Folketingsvalg! Så skal det nok gå alt sammen.

Med den fortrøstning vil jeg gerne slutte med at sige, at nu er det jo den Konservative Klubs fødselsdag, som vi fejrer her i aften. Jeg vil derfor gerne ønske Klubben og dens medlemmer, dvs. jer alle sammen, hjertelig til lykke med fødselsdagen!

Må jeg foreslå, at vi alle rejser os og udbringer et leve og et hurra for klubben.

Den konservative klub længe leve!

Nyt fra Facebook
Arkiv