Den Konservative Klub

Stiftet den 6. december 1882

1 3 4 5

Referat af Generalforsamlingen 2008

Den Konservative Klub

Stiftet 1882

Referat

af

Generalforsamlingen

15. april 2008 kl. 18.30

på Københavns Rådhus i borger repræsentationens mødesal på 2. sal

Dagsorden:

1. Beretning om Klubbens virksomhed

2. Forelæggelse af det reviderede regnskab for 2007

3. Fastsættelse af kontingent for det kommende år (2009)

4. Valg af bestyrelse:

a. Formand

b. Øvrige bestyrelsesmedlemmer

c. Suppleanter

5. Valg af 2 revisorer og revisorsuppleant (alle for 1 år ad gangen)

6. Behandling af indsendte forslag

7. Eventuelt

Klubbens formand, Mogens Lønborg, bød velkommen og foreslog Flemming Brank valgt som dirigent.

Flemming Brank konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt, og ingen havde indsigelser hertil.

ad pkt. 1.

Formanden aflagde beretning og omtalte bl.a. Klubbens arrangementer i årets løb. Der havde været stor tilfredshed både med mødet med politidirektør Hanne Bech Hansen og med Klubbens besøg i Parken, herunder mødet med Flemming Østergaard.

Endvidere omtalte formanden Klubbens store 125-års jubilæumsfest, der blev afholdt på da-gen, den 6. december 2007, på restaurant Josty på Frederiksberg. 76 medlemmer havde deltaget og feststemningen havde været høj. Der blev serveret en udsøgt 3-retters menu, et medlem (Lis Søkvist) havde til lejligheden digtet en fællessang og der blev sunget flere sange fra Klubbens sangbog.

Tidligere borgmester på Frederiksberg, John Winther holdt en veloplagt festtale, partiformand Bendt Bendtsen holdt tale med spændende dugfriske nyheder fra borgen. Og Martha Margre-the Larsen holdt endnu en hyldesttale til Klubben.

Efter middagen var der dans til Papa Bues Viking Jazz Band, og festen sluttede først efter mid-nat.

Formanden lovede, at man vil bestræbe sig på at holde Klubbens fødselsdag hvert år – måske i et lidt mere beskedent format end jubilæumsfesten, men fest bliver der.

Der blev fra flere medlemmers side spurgt til det traditionsrige, årlige fugleskydningsarrange-ment, som man gerne ser genoplivet. De seneste 2-3 år har arrangementet ikke været afholdt, fordi der har været for ringe tilslutning, måske fordi arrangementet har været foreslået afholdt i Aldershvileparken i Bagsværd, da det ikke længere er tilladt at afholde skydning på de nær-mere liggende etablissementer. Punktet blev henvist til videre diskussion under pkt. 7, eventu-elt.

Der var ikke yderligere bemærkninger til formandens beretning, og denne godkendtes.

ad pkt. 2.

Klubbens kasserer forelagde det reviderede regnskab for 2007. Herunder blev det oplyst, at Klubbens formue er anvendt til afholdelse af den store jubilæumsfest, og at alene 88 af Klubbens ca. 170 medlemmer har betalt kontingent i 2007.

Poul Vest kritiserede, at man ikke havde rykket medlemmerne for betaling af kontingent. Det har man fra bestyrelsens side ikke ønsket at gøre direkte, men har ved oplysninger om arrangementerne erindret om indbetaling af kontingent. Det blev foreslået, at man går tilbage til at udsende giroindbetalingskort til brug for kontingentbetaling og at man udsender rykkerskrivelser.

Dirigenten konstaterede, at de to gamle ”snapsefonde” var nedlagt, og kassereren redegjorde for, at indestående på disse efterhånden var på ca. 2.300 kr., hvorfor man havde valgt at overføre dette beløb til Klubbens daglige konto.

Der var ikke andre bemærkninger til regnskabet, som herefter blev godkendt.

ad pkt. 3.

Det blev vedtaget at fastholde kontingentet på kr. 150 for enlige og kr. 225 for par.

ad pkt. 4 a.

Kenneth Finsen henstillede til forsamlingen at genvælge Mogens Lønborg.

Mogens Lønborg genvalgtes énstemmigt og med akklamation.

ad pkt. 4 b.

Følgende bestyrelsesmedlemmer var på valg: Kenneth Finsen, Mogens Friis, Birthe Bollhorn og Anne Duus.

Birthe Bollhorn ønskede på grund af sit helbred ikke genvalg og Mogens Friis ønskede ikke genvalg. Desuden ønskede Esben Haulund at trække sig fra bestyrelsesposten, selv om han først er på valg i 2009.

Kenneth Finsen og Anne Duus blev genvalgt. Endvidere valgtes Svend Jørgen Thomsen og Jør-gen Trust. Alle er valgt for en 2-årig periode.

Helene Howe blev valgt som bestyrelsesmedlem for en 1-årig periode.

Alle genvalgt/valgt med akklamation.

ad pkt. 4 c.

Flemming Brank blev valgt som 1. suppleant og Lis Søkvist blev valgt som 2. suppleant. Begge valgt med akklamation.

ad pkt. 5.

Hidtidige revisorer var: Poul Vest og John L. Hansen og som suppleant Finn Hemmingsen.

Alle blev genvalgt med akklamation.

ad pkt. 6.

Formanden oplyste, at der ikke var modtaget forslag til behandling.

ad pkt. 7.

Debatten omkring fugleskydning blev genoptaget under eventuelt.

Formanden opfordrede til, at man fremkom med forslag til at genoptage det årlige fugleskyd-ningsarrangement.

Det blev foreslået, at man kontaktede borgerforeningerne i Tårnby, Dragør og Frederiksberg om at gå sammen om arrangementet, der eventuelt kunne afholdes i Københavns Bymuseum.

Alternativt kunne man på samme tid af året arrangere keglespil, skovtur eller anden udflugt for medlemmerne.

Det blev oplyst, at fuglekongeskærfet, fane m.v. befinder sig på Københavns Rådhus, sandsyn-ligvis i formandens pengeskab.

Formanden afsluttede denne debat med at love, at emnet snarest vil blive taget op på et be-styrelsesmøde med henblik på et arrangement i indeværende år.

Dirigenten gav ordet tilbage til formanden, der takkede forsamlingen og dirigenten.

Formanden afrundede med en orientering om det politiske klima i Københavns Kommune, her-under den aktuelle situation omkring oprettelse af et ungdomshus.

Bestyrelsesmedlem Mads Lebech orienterede herefter om den meget aktuelle, spændende og særdeles tilspidsende overenskomstsituation.

Generalforsamlingen blev erklæret afsluttet.

Efter generalforsamlingen gik medlemmerne til Rådhusets Havnerådssal, hvor der var lagt op til en hyggelig afslutning på aftenen med højt smørrebrød, vin, kaffe og kage.

Og det skal nævnes, at der inden generalforsamlingen var rundvisning på Rådhuset, ledet af en yderst veloplagt rundviser, Flemming Jensen.

Mogens Lønborg Kirsten Moldam

Formand sekretær

20.04.2008 ref Kirsten Moldam

Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende således:

Formand: Mogens Lønborg (valgt af generalforsamlingen)

Kasserer: Svend Jørgen Thomsen (på valg 2010)

Sekretær: Kirsten Moldam (på valg 2009)

Øvrige bestyrelsesmedlemmer er:

Kenneth Finsen (på valg 2010)

Anne Duus (på valg 2010)

Mads Lebech (på valg 2009)

Jørgen Maibom (på valg 2009)

Jørgen Trust (på valg 2010)

Helene Howe (på valg 2009)

FORMANDENS BERETNING 2008

FORMANDENS BERETNING

Generalforsamlingen

15. april 2008

Årets arrangementer i Den Konservative Klub har ikke været mange, til gengæld har de været rigtig gode.

I juni måned – på en af de varmeste dage i året – mødtes vi med politidirektør Hanne Bech Hansen, der levende og spændende fortalte om politiarbejdet i Hovedstaden, ikke mindst om det mest omtalte på dét tidspunkt: Nedrivningen af Ungdomshuset på Jagtvej og de følgende hændelser. Der var efterfølgende spørgetid, og vi var rundt i mange kroge.

Bagefter gik vi ned i Havnerådssalen og havde hyggeligt samvær med højt smørrebrød og kaffe og kage.

I september var vi i Parken, først rundvisning og derefter fortalte Flemming Østergaard om Parkens virke, der jo rækker langt ud over ”bare lige fodbold”. Don Ø fortalte om Parkens virksomhed indtil nu og også om de mange fremtidsplaner. Man fik et imponerende indtryk af en sprudlende virksomhed.

Efter mødet med Don Ø spiste vi sammen i Parkens restaurant – meget hyggeligt.

Og så var der årets fest: Klubbens 125 års fødselsdag den 6. december. Den blev holdt på restaurant Josty på Frederiksberg. Klubbens medlemmer var mødt talrigt frem, festklædte og i højt humør.

Vi fik en dejlig 3-retters middag. Der var adskillige taler undervejs, og et medlem havde skrevet en flot sang til lejligheden. Vi sang også fra Klubbens egen sangbog.

Fhv. borgmester på Frederiksberg, John Winther, holdt festtalen, og erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen holdt ligeledes en spændende tale – med absolut seneste nyt fra Christiansborg.

Efter middagen spillede Papa Bue og hans orkester op til dans, og aftenen sluttede først efter midnat.

Der var bred enighed om, at Klubbens fødselsdag skal fejres hvert år, måske ikke helt i den målestok, men alligevel. Og bestyrelsen er allerede i gang med at tilrettelægge årets fødselsdag, der i år bliver holdt torsdag den 4. december.

Henover det kommende år har vi foreløbig tilrettelagt en debataften med Mogens Lykketoft, det bliver mandag den 26. maj kl. 17.00 her i byrådssalen.

I juni bliver der rundvisning i Cisternerne på Frederiksberg med efterfølgende højt smørebrød i restaurant Bjælkehuset, der ligger få 100 meter fra Cisternerne. Og i september kommer der en rundvisning i DR’s nye lokaler i Ørestad, også med fælles spisning efter rundvisningen. I oktober eller november håber vi at kunne byde på en god politisk debat, men det kommer der nærmere besked om inden længe.

Festskrift

 

DEN

KONSERVATIVE

KLUB

 

 

1982 – 6. december – 2007

 

 

 

 

 


 

 

Tilbage i 1882 stiftede de tre brødre Gustav, Nikolaj og Johannes Vermehren

DEN KONSERVATIVE KLUB

Den er således en af Europas ældste politiske foreninger og ældre end Det konservative Folkeparti.

Uden at tage munden for fuld kan man vel sige, at klubben er Det konservative Folkepartis moder.

I forbindelse med 75 års jubilæet udgav klubben et jubilæumsskrift redigeret af Arne Baden, og 25 år senere ved klubbens 100 års jubilæum var John Eric Hansen redaktør ved et festskrift, der beskrev klubbens liv i den sidste fjerdedel af klubbens første hundrede år.

Med dette lille hæfte følger klubbens liv og historie i de seneste 25 år, d.v.s. op til klubbens 125 års jubilæum.

Når man ser tilbage på de seneste 25 år i klubbens lange og traditionsrige historie, vil det være naturligt at indlede med at undersøge, om der i klubbens virke har fundet væsentlige forandringer sted i de seneste 25 år. I den forbindelse vil det være naturligt at stille sig selv spørgsmålene:

  • Er traditionen vedligeholdt?
  • Hvor er traditionen eventuelt brudt?
  • Hvilke nyskabelser har set dagens lys?
  • Lever klubbens op til formålsparagraffen?

 

Til belysning af disse spørgsmål kan vi se på klubbens formål, der såvel i 1982 som i 2007 fremgår af § 2 i klubbens vedtægter, hvori der uændret står:

Klubbens formål er at vække og styrke

konservative anskuelser og at samle

særligt interesserede konservative til

foredrag og diskussioner om politiske

økonomiske og kulturelle emner samt

til selskabeligt samvær.

I det følgende vil jeg forsøge at belyse, på hvilke områder klubben har ændret sig siden 1982.

Men først et par faktuelle og af generalforsamlingen vedtagne ændringer i klubbens vedtægter.

I 1982 stor der i vedtægterne, at klubbens hjemsted var København. I løbet af de sidste 25 år er dette ændret til, at klubben har hjemsted i den til en hver tid værende formands hjemkommune.

I jubilæumsåret har det ingen betydning, da den nuværende formand har hjemme i København.

En anden nyskabelse er regnskabsåret, som i løbet af de seneste 25 år er ændret fra 1/10 – 30/9 til i stedet at følge kalenderåret. I konsekvens heraf er den ordinære generalforsamling flyttet fra efteråret til foråret.

Klubbens formand i jubilæumsåret

Sundhedsborgmester i København

Mogens Lønborg

Men nu tilbage til § 2 i formålsparagraffen.

Heraf fremgår indledningsvis, at det er klubbens formål at styrke konservative anskuelser og samle konservative til foredrag og diskussioner om politiske og økonomiske emner.

Det betyder, at det er klubbens formål at påvirke samfundet i en konservativ retning, og derigennem sikre de grundlæggende konservative ideer.

Nogle konservative har udtrykt det med ordene:

at ændre for at bevare.

Andre siger, at enhver forventning til fremtiden må bygge på en forståelse af nutiden, og den får man kun, hvis man er i stand til at fortolke fortiden.

Måske er det i denne formulering vi finder en af grundpillerne i konservativ tankegang. Vi vil gerne forandre, men altid med skyldig hensyntagen til det historiske og nationale.

Fornægter vi fortiden – undlader at fortolke den –

så er det nærmest umuligt at forholde sig til nutiden – og uden nutidsforståelse ingen fremtidsforventning.

Det er således ikke uden grund, at klubbens fane bærer tre løver, hvor under der står:

GUD  ○  KONGE  ○  FÆDRELAND

 

Som det vil fremgå af den senere gennemgang af klubbens mødeaktiviteter, så har klubben i det store og hele levet op til formålet om at afholde møder og diskussionsaftener for klubbens medlemmer.

Det skal dog bemærkes, at i takt med stigende brug af de elektroniske medier, så er mødefrekvensen dalet i løbet af de seneste 25 år. I enkelte tilfælde har et møde sågar måtte aflyses på grund af manglende tilslutning.

Sidste del af formålsparagraffen omtaler selskabeligt samvær, som for mange af medlemmerne har været en kærkommen anledning til at klæde sig pænt på og få en svingom til levende musik.

Dette er sket gennem festligholdelse af klubbens fødselsdag ved afholdelse af en fødselsdagsfest i december måned. For de der ikke længere var på arbejdsmarkedet, var denne sammenkomst at sammenligne med de julefrokoster, der afholdes på mange arbejdspladser. Ved fødselsdagsfesten blev der således serveret et traditionelt julebord med traditionel julemad. Når disse sammenkomster omtales i datid  er det fordi de ikke længere afholdes. I stedet indbydes medlemmerne til den af Københavns vælgerforening arrangerede gløgg-eftermiddag i Nyhavn.  

Den nuværende bestyrelse vil forsøge at genoplive denne tradition, således at den startes op efter jubilæumsåret.

Med hensyn til de årlige fugleskydninger og den altid velbesøgte fuglekongefest, så skal også disse omtales i datid.

Af sikkerhedsmæssige grunde besluttede politiet, at skydebanen i Restaurant Allégade 10 skulle lukke.

Efter mange overvejelser besluttede bestyrelsen derfor at flytte arrangementet til Regattapavillonen i Bagsværd, som var det eneste sted, der kunne tilbyde såvel en skydebane som en keglebane.

Det var et dejligt sted, som også bød på en fin forplejning – men måske var afstanden alligevel for stor, og den traditionelle fugleskydning og dertil hørende kegleturnering måtte i de sidste par år opgives på grund af svigtende tilslutning.

Af samme grund blev den sidste fuglekongefest afholdt i Restaurant Zoo, hvor den regerende fuglekonge grosserer Alf Bruhn havde indbudt til en eventyrlig og elefantastisk Abefest d. 4. juni 2004.

Fuglekongen Alf Bruhn ankommer til

den foreløbig sidste fuglekongefest på

restaurant ZOO d. 4. juni 2004.

Den indtil nu sidste fuglekongefest bød på:

Oksecarpaccio med diablo dressing

Bornholmsk unghanebryst, braiseret med svampe

Irsk kaffe fromage med flødeskum.

Pianisten Henning Werner Jørgensen spillede som altid op til dans, så ingen kan sige andet, end vi sluttede med mener. Gid disse fester må genopstå.

For god ordens skyld skal det oplyses, at siden da er Povl Vest blevet ny fuglekonge.

Siden 1923 har fugleskydning været en permanent tradition i Den konservative Klub, og siden 1923 har fugleskydningen været gennemført med damer.

Tilbage i 1923 blev der indkøbt et grønt klæde til påsyning af sølvmedaljer med navnet på årets fuglekonge eller dronning indgraveret.

Den første fuglekonge, der fik sin sølvmedalje påsyet det grønne bånd, var redaktør L. Estrup.

Siden 1982 ser listen over fuglekonger således ud:

1983       Borgmester John Winther

1984       Fru Inge Eistrup

1985       Landsformand i OK klubberne Arne Ginge

1986       Snedkermester Carl J. Christensen

1987       Direktør Arne Eis

1988       Redaktør Eide Jakobsen

1989       Overgartner Viggo Qwist

1990       Retsassessor Bodil Becker

1991       Direktør Aksel Kristensen

1992       Sekretær Bente Juhl-Thomsen

1993       Borgmester Hans Thustrup Hansen

1994       Fhv. statsminister Poul Schlütter

1995       Civilingeniør Finn Hemmingsen

1996       Fru Birthe Ingemann Kjær

1997       Fhv. viceborgm. Vibeke Skov Christensen

1998       Advokat Anders Torbøl

1999       Slagtermester Knud Schou

2000       Folketingsmedlem Pia Christmas Møller

2001       Fru Agnete Christensen

2002       Formand 3. kreds Svend Jørgen Thomsen

2003       Grosserer Alf Viggo Bruhn

De mange sølvmedaljer siden 1923 har hver deres historie, idet hver medalje fortæller om regentens familie, erhverv eller interesse.

Set i et historisk perspektiv vidner medaljerne meget om traditioner. Vi er alle forskellige, ingen kan alt, men vi kommer langt med en bid brød og en dram. Vi har kun et liv, og det bør bruges også til selskabelig sammenkomst af forskellig art.

Om vi skal genoplive den tidligere tradition med fugleskydning og fødselsdagsfest, eller der skal tænkes nye veje, det må fremtiden vise.

Ved fuglekongefesten i 1982 afløses fugledronning Birthe Bollhorn af den nye fuglekonge fhv. minister Poul Møller.

Som det fremgår af ovenstående, så kan der sættes spørgsmålstegn ved, om klubben fortsat lever op til formålet om at samle medlemmerne til selskabelig samvær, men alene 125 års jubilæumsfesten varsler nye tiden på dette område.

Ikke kun fuglekongeskydningen, men også klubbens faste mødested har undergået forandring.

I lange perioder blev Allégade 10 opfattet som klubbens faste mødested, og det er det vel stadig i en vis forstand. Men ikke desto mindre har møderne været afholdt på flere forskellige adresser som f.eks. i Falconercentret eller i vælgerforeningens lokaler på Gammel Kongevej. Selv generalforsamlingerne var gennem flere år henlagt til Charlottenborg.

Men traditionen byder naturligvis en traditionel klub at vende tilbage til Allégade 10, og det sker i stigende grad.


KLUBBENS LEDELSE

Gennem de sidste 25 år har klubben alene haft fem formænd. Heraf tegner Per Stig Møller og især Hans Thustrup Hansen sig for lange perioder.

Formandslisten ser således ud:

         – 1994             H. Thustrup Hansen, Borgmester

1994 – 1995            John Winther, Borgmester

1995 – 2002            Per Stig Møller, MF

2002 – 2004            Pia Christmas Møller. MF

2004 –                      Mogens Lønborg, Borgmester

Efter mere end en menneskealder på posten valgte borgmester Hans Thustrup Hansen at trække sig som formand i 1994. Efter Thustrups lange periode var det naturligt, at den næste formand skulle komme fra Frederiksberg, og Frederiksbergs daværende borgmester, John Winther, påtog sig da også opgaven.

På Frederiksberg er der så mange konservative stemmer, at kredsene på Frederiksberg også vælger et medlem af Folketinget. Derfor kan man godt sige, at formandskabet blev på Frederiksberg, da John Winther i 1995 overdrog den vigtige formandspost til kommunens folketingsmand, Per Stig Møller.

Trods et stort arbejdspres i Folketinget fulgte Per Stig Møller levende med i klubbens virke, og han deltog i de arrangementer, hans sparsomme tid tillod ham. I formandens fravær måtte næstformanden, Einar Bolt tage over.

Da Per Stig Møller i 2002 blev udnævnt til Udenrigsminister, kunne han ikke længere finde tid til at forene formandskabet i Den konservative Klub med det krævende job som Udenrigsminister.

I stedet gik valget igen til en person fra København, idet folketingsmedlem Pia Christmas Møller beredvilligt sprang til. Desværre varede hendes tid som formand kun til december 2003, hvor hun som ny politisk ordfører så sig nødsaget til at trække sig. Igen måtte næstformanden, og Einar Bolt, tage over.

Inden generalforsamlingen i 2004 havde bestyrelsen gjort sig mange overvejelser om, hvem der skulle være ny formand for Den konservative Klub, og hvad klubben skulle satse på i fremtiden, ikke mindst for at tiltrække flere unge.

Med Marina Villems og Allan Malskær som de toneangivende kræfter blev der opstillet et ambitiøst program for fornyelse af klubbens aktiviteter.

Der blev talt om familiedage, fastelavsfest, flere politiske møder og sidst men ikke mindst afskaffelse af det selskabelige samvær.

Sidstnævnte er ført ud i livet, men de øvrige ideer har vi fortsat til gode.

Efter mange år i bestyrelsen og heraf mange år som næstformand besluttede Einar Bolt sig for at trække sig fra bestyrelsen.

Næstformanden, og med ham andre, ønskede ikke genvalg til bestyrelsen, og samtidig opnåede Allan Malskær, der var ophavsmand for forandringerne, ikke valg.

Den nye formand, Mogens Lønborg, fik således en på flere punkter ny og uprøvet bestyrelse.

Marina Villems blev ny næstformand, men er i jubilæumsåret blevet erstattet af den erfarne og allesteds nærværende Birthe Bollhorn.

Arrangementer i perioden op til jubilæet i 1982

Klubbens 100 års fødselsdag blev på selve dagen festligholdt ved en reception på Søpavillonen.

Præcis kl. 16.00 blev klubbens nye fane indviet.

Guldsmed Finn Johanson havde skænket et beslag af sølv, og de fire stifter blev slået i af:

Poul Schlütter, formand for partiet

Poul Møller, regerende fuglekonge

E. Haunstrup Clemmensen formand i København

H. Thustrup Hansen, klubbens formand

Lørdag d. 11. december fejrede klubben sig selv ved en festmiddag på Langeliniepavillonen, hvor der blev serveret:

Skaldyrsgratin a l’Americaine

Fasanbryst Francois Minot

Hasselnøddeparfait m/ citronsorbet

Kaffe og efterfølgende dans, underholdning

Natmad

Denne holder til tændstikker fik alle deltagere ved festen på Langeliepavillonen. Æsken var skænket af guldsmed Finn Johanson.

1982 – 1986 

 

Desværre indeholder mine gemmer ingen papirer fra disse år. 

 

 

1987

Som en af de nye og unge folketingsmedlemmer talte ejendomsmægler Pernille Sams efter generalforsamlingen.

1988

Den 4. september gennemførtes årets fugleskydning på skydebanen i Allégade 10. Efter skydningen stod det klart, at redaktør Eide Jakobsen afløste direktør Arne Eis som regerende fuglekonge.

Årets generalforsamling blev afholdt den 31. oktober i den gamle Havnerådssal på Københavns Rådhus.

Efter generalforsamlingen talte generalsekretær John Wagner om de politiske partiers krise.

I november talte kirkeminister Torben Rechendorff over emnet: Er kristendommen udryddet i Danmark?

Og endelig i december afholdt vi fødselsdagsfest i Håndværkerforeningens lokaler, hvor aftenens taler var folketingsgruppens formand Hans Engell.

1989 

Året første møde fandt sted på restaurant 3 Falke, hvor Industrirådets direktør, Ove Munch talte om Danmarks industrielle fremtid.

I februar var det bestyrelsessuppleant og medlem af Europaparlamentet, Jeanette Oppenheim, der talte over emnet: Danmarks betydning i Europa.

Indenrigsminister Thor Pedersen var gæst ved mødet i marts, hvor han talt om det stadig aktuelle emne: Skal det kommunale selvstyre afskaffes?    

September bød på fugleskydning i Allégade 10, hvor redaktør Eide Jakobsen måtte vige regentpladsen til fordel for overgartner Viggo Qwist.

Generalforsamlingen blev igen afholdt i den gamle Havnerådssal på Københavns Rådhus, hvor de to borgmestre, John Winther og H. Thustrup Hansen, gav en politisk orientering forud for kommunevalget.

Københavns fremtid – erhvervsmæssigt, trafikalt og kulturelt var emnet for mødet i november. En dabat-aften med deltagelse af advokat Bonnie Mürsch, direktør Flemming Sørensen og arkitekt Brian Peck.

Så blev det atter tid til årets fødselsdagsfest, som blev afholdt i Odd Fellow Palæet, hvor undervisningsminsiter Bertel Haarder holdt festtalen.

1990

 

Informationschef i Jernets Arbejdsgiveforening og medlem af Folketinget (senere generalsekretær i Det konservative Folkeparti) Peter Steerup indledte året med at causere om Danmark i nedrykningsfare.

Den nye arbejdsminister Knud Erik Kirkegaard var gæst i februar, hvor han gav sit bud på den aktuelle arbejdsmarkedspolitik.

Efter endnu to møder i marts og april blev det i maj måned atter tid til fuglekongefest, som Viggo Qwist afholdt på Regatta Pavillonen i Bagsværd.

Traditionen tro blev der i september i Allégade 10 afholdt fugleskydning. Herefter måtte overgartner Viggo Qwist afleverer relikvierne til retsassessor Bodil Becker.

Ved generalforsamlingen i oktober var der genvalg over hele linien, og aftenens taler var erstattet af et oplæg om tiden efter kommunevalget.

Jule- og fødselsdagsfesten var i Grøften i Tivoli.

1991

 

Desværre foreligger der ikke breve eller referater fra forårets arrangementer, hvorfor denne beretning straks går til fugleskydningen i september, hvor vi i direktør Aksel Kristensen fik en ny regent.

Havnerådssalen var igen rammen om klubbens generalforsamling, som blev afholdt i oktober.

Efter generalforsamlingen talte folketingsmedlem Niels Ahlmann Olsen.

Jule- og fødselsdagsfesten blev i 1991 afholdt på Søpavillonen.

1992

 

Alle notater fra kalenderåret 1992 er desværre borte, hvorfor denne gennemgang alene indeholder oplysning om, at fuglekongen Aksel Kristensen havde henlagt fuglekongefesten til restaurant Skjoldgården på Charlottenlund Travbane, og at han ved fugleskydningen i september blev afløst af Sekretær Bente Juhl-Thomsen.

1993

 

Alle møderne i foråret 1993 havde som fælles tema: Danmark og Maastricht.

I januar fortalte Christian Rovsing, hvordan han opfattede Danmarks stilling i det Europæiske samarbejde set i forhold til det nationale kompromis.

I februar gav Frank Dalgaard sin vurdering af Danmarks økonomiske udsigter – set indefra.

Herefter gav fhv. forbundsformand Georg Poulsen os fagbevægelsens syn på EF og fremtiden.

Foråret blev afsluttet med fuglekongefest i familien Juhl-Thomsens restaurant Skovbrynet.

Fugleskydningen var i år henlagt til slutningen af august i stedet for begyndelsen af september.

Efter endt regeringstid blev Bente Juhl-Thomsen afløst af borgmester Hans Thustrup Hansen.

At Havnerådssalen på Københavns Rådhus dannede rammen om årets generalforsamling var næppe nogen overraskelse. Til gengæld fik klubben ny formand, idet borgmester John Winther tog over efter borgmester Hans Thustrup Hansen.

Den nye formand var aftenens taler.

Måske som følge af formandsskiftet var mødet i november henlagt til Frederiksberg Rådhuskælder.

Her talte fhv. finansminister Henning Dyremose om en karriere i politik og/eller erhvervslivet.

Fødselsdagsfesten blev fejret i selskabslokale ”C” på Hotel Admiral, hvor festtalen blev holdt af fhv. minister H.P.Clausen.

 

1994

 

Klubben aflagde besøg hos TV-Lorry, hvor direktør Dan Tschernia fortalte om stationens ide og virke.

Derefter fulgte februars møde, som var med en oplagt Poul Schlütter, der fortalte om 10 år i toppen af dansk politik.

I marts havde klubben mulighed for at møde partiets nye formand, Torben Rechendorff, der vurderede de problemer regeringen løber ind i – eller selv skaber.

Nye tider på Det kgl. Teater var emnet i april, hvor teaterchef Michael Christiansen fortalte om teatret og de planer han har for teatrets fremtid.

I midten af maj inviterede Hans Thustrup Hansen til fuglekongefest på Langeliniepavillonen.

September er tid for fugleskydning, og ved årets skydning i Allégade 10 blev Poul Schlütter klubbens nye majestæt.

Med John Winther som ny formand kunne vi ikke holde generalforsamling på Københavns Rådhus, hvorfor årets generalforsamling blev holdt i Allégade.

Efter generalforsamlingen gav Eva Møller MF en vurdering af den aktuelle politiske situation.

I november havde vi besøg af advokat John Vinther (ikke formanden), der gennemgik årets politiske situation, efter statsministeren med besvær fik sin regering på benene.

Klubbens 112 års fødselsdag blev fejret ved en sammenkomst i Falconer-Centret, hvor rektor for Slagelse gymnasium Jens Jørgensen MF, fortalte om sin bog: H.C.Andersen – en sand myte.  

1995

 

I 1990 blev Anne Birgitte Lundholt kåret som årets politiker, og derfor var det en glæde at kunne byde hende velkommen til årets første møde, hvor hun fortalte om finanslovens tilblivelse.

Privat hospitalet Hamlet bød velkommen indenfor i februar, hvor vi efter en rundvisning fik lejlighed til at stille spørgsmål til hospitalets drift og funktion.

Efter 25 år som direktør i FOF var Erling Fugl gået på pension, og han var gæst i marts, hvor han fortalte om det at være aktiv pensionist.

I anledning af 50 året for 2. verdenskrigs afslutningfortalte krim.ass. Frank Zorn om den politistyrke der bevogtede kongefamilien – Amalienborg Klubben.

Poul Schlütter indkaldte til fuglekongefest på Josty, og traditionen tro var der god mad, musik og dans.

Civ.ing. Finn Hemmingsen var den professionelle udfordrer, der med et pletskud fratog den habile jæger, Poul Schlütter værdigheden som fuglekonge.

Igen i år blev generalforsamlingen afholdt i Allégade.

Med baggrund i stort arbejdspres på rådhuset ønskede John Winther ikke at modtage genvalg.

I stedet valgtes Per Stig Møller med akklamation.

Gert Laurentius ønskede heller ikke at modtage genvalg, og i hans sted nyvalgtes Tove Lykke.

I november skulle hofmarskal Søren Haslund Christensen have været klubbens gæst, men på grund af et nært forestående bryllup i kongehuset måtte han melde afbud. I stedet besøgte vi det lille Storm P. Museum, hvor museets leder Jens Bing selv viste rundt.

Ved årets jule- og fødselsdagsfest var det fhv. kulturminister Grethe Rostbøll der holdt festtalen.

Festen foregik på Hotel Imperial.

1996

 

EF-parlamentariker Kent Kirk indledte året med en orientering om Danmarks indstilling til forestående regeringskonference.

Mødet i februar var ofte et møde med en politiker fra et andet parti. I år var det Marianne Jelved, der på mødet gik i infight med Pia Christmas Møller.

Med Radioavisens nye chef, Connie Hedegaard, som cicerone, besøgte vi Danmarks Radio i det nu forhenværende Radiohus på Rosenørns Alle.

Det konservative Folkeparti havde i Hans Engell fået en ny formand, og det var derfor naturligt, at han fremlagde sine tanker på mødet i april.

Inden sommerferien indkaldte Finn Hemmingsen til fuglekongefest i Ingeniørforeningen.

Så var det atter tid til fugleskydning og endnu engang i Allégade 10, hvor fru Birthe Ingemann Kjær blev klubbens nye fugledronning.

Da bestyrelsesmedlem Arne Steen Jensen var afgået ved døden, havde bestyrelsen indkaldt suppleanten Karen Else Gorm. Denne fik sit mandat bekræftet på generalforsamlingen i oktober.

Efter generalforsamlingen talte Jørgen Bjørnvad, der er formand for HS, om de problemer HS har.

Den konservative folketingsgruppe besluttede at afvise regeringens finanslov, og i lyset heraf var Pia Christmas Møller gæstetaler i november. I sandhed en højaktuel debataften.

Moltkes Palæ lagde lokaler til årets jule- og fødselsdagsfest i december, hvor en veloplagt Vilhelm Topsøe holdt årets juletale.

1997 

 

Finansminister Mogens Lykketoft var januars gæst i Allégade 10, hvor klubbens formand Per Stig Møller gav finansministeren kamp til stregen.

De der læser Berlingske Tidende kender også Jens Kistrup, som i februar causerede over litteraturens og teaterets betydning – personligt og professionelt.

I marts besøgte klubben ATP-huset i Hillerød, hvor direktør Palle Simonsen delagtiggjorde os i tankerne om fremtidens pensionsvilkår.

Tivoli er altid et besøg værd, og i den dejlige maj blev vi modtaget i haven af Tivolis direktør Lars Liebst. Han fortalte om Carstensens gamle have og om de nye tiltag han havde i tankerne.

Umiddelbart inden sommerferien indkaldte regenten til fugledronningefest i Restaurant Påfuglen i Tivoli.

I september lagde Allégade 10 igen lokaler til årets fugleskydning, og for første gang i mange år fik vi to fugledronninger i træk. Værdigheden blev nemlig overgivet fra fru Birthe Ingemann Kjær til fhv. viceborgmester Vibeke Skov Christensen.

Generalforsamlingen blev atter holdt i Allégade 10, og som optakt til kommunevalget blev aftenen afsluttet med oplæg fra de to to-ere, Mads Lebech Frederiksberg og Ole Henzen København.  

Københavns Politigård dannede i november rammen om et spændende møde med politidirektør Hanne Bech Hansen.

I det gamle hovedsæde for Land og Folk ligger Hotel Phoenix, hvor årets jule- og fødselsdagsfest blev holdt. Sognepræst ved Godthåbskirken Torben Nielsen holdt aftenens juletale.

1998 

Lagmand Oli Breckmann fra Thorshavn indledte året med at berette om sagen om Den Færøske Bank.

Et spændende møde med det nordatlantiske medlem af Den konservative Folketingsgruppe.

I februar besøgte klubben A. P. Møllers hovedsæde på Esplanaden. Direktør Ole Høg orienterede om selskabets aktiviteter og besvarede spørgsmål.

I EU var Amsterdam-traktaten blevet vedtaget, og medlem af Europaparlamentet. Frode Christoffersen gav os i marts en grundig indføring i traktaten.

Fugledronningen Vibeke Skov Christensen indkaldte til fuglekongefest på Tårbæk Kro, hvor stemningen som ved tidligere lignende lejligheder var ovenud god.

Atter var fugleskydningen henlagt til Allégade 10.

Det var sædvanen tro i september, hvor advokat Anders Torbøl blev ny fuglekonge.

Ved generalforsamlingen i oktober var der genvalg til alle, og det gav ekstra tid til aftenens taler, som var retspolitisk ordfører Bendt Bendtsen.

I november var vi igen på Statens Museum for Kunst, hvor museumsdirektør Alice Helleland viste os udstillingen ”Gammel og samtidskunst”.

Med jule- og fødselsdagsfesten henlagt til K.A.S. i Svanemøllebugten begyndte en ny tradition, idet K.A.S. kom til at danne ramme om flere af disse sammenkomster. Igen trådte Torben Rechendorff til som aftenens festtaler.

 

1999 

Venstres partiformand Anders Fog Rasmussen var årets første politiske gæst. Han var inviteret til at fortælle om sine bud til os konservative.

Forsvaret har altid haft vor særlige bevågenhed og derfor talte forsvarschef Christian Hvidt i februar om forsvarets opgaver, enheder samt udstationering.

I juni 1999 skulle der være valg til EU-Parlamentet, men allerede i marts svarede partiets spidskandidat Christian Rovsing på klubbens mange spørgsmål.

April bød på et af klubbens mange besøg i byen, idet grosserer, generalkonsul Ove Andersen, var guide i den smukke børsbygning fra 1619.

Den lysegrønne Dyrehave dannede rammen om årets fuglekongefest, som Anders Torbøl havde henlagt til Peter Lieps Hus i Klampenborg.

Af sikkerhedsmæssige grunde havde Allégade 10 fået forbud mod at benytte stedets skydebane. Bestyrelsen måtte derfor i hast finde et andet sted, hvor der både var skyde- og keglebane.

Valget faldt på Slotspavillonen i Aldershvile, som de kommende år kom til at danne ramme for klubbens fugleskydninger. Selve skydningen fandt fortsat sted i september, og den første fuglekonge i de nye omgivelser blev slagtermester Knud Schou.

Generalforsamlingen i oktober skulle bl.a. tage stilling til stedet for fremtidige fugleskydninger. Ikke uventet blev Slotspavillonen vedtaget.

Aftenens taler var ingen ringere end klubbens mangeårige formand borgmester H. Thustrup Hansen.

I november var klubben igen på besøg i byen, idet overrabbiner Bent Lexner modtog os i Synagogen i Krystalgade, hvor han fortalte om trossamfundet.

I lighed med tidligere var jule- og fødselsdagsfesten hos K.A.S. i Svanemøllebugten, hvor journalist og kommunalpolitiker Michael Juul-Sørensen holdt en veloplagt juletale.  

 

2000

I januar skulle udenrigsminister Niels Helweg Petersen have været klubbens gæst, men i sidste øjeblik blev mødet udskudt til marts.

Derfor blev mødet i februar årets første møde, som var et besøg hos Jyllands-Posten på Kgs. Nytorv, hvor chefredaktørerne Jørgen Eibøl og Carsten Juste tog imod.

Som ovenfor omtalt fik vi i marts besøg af udenrigsministeren, som i klubbens lukkede forsamling fortalte om samarbejdet i regeringen.

Mødet i april var henlagt til Ørestadsselskabets byggeplads på Artillerivej, hvor klubbens medlemmer iført gummistøvler blev vist rundt af informationschef Anne Grethe Foss.

Som oldermand i Københavns Slagterlaug havde fuglekongen Knud Schou valgt Moltkes Palæ – kaldet Håndværkerforeningen, til sin fuglekongefest.

Fugleskydningen foregik på Slotspavillonen i Aldershvile, hvor Pia Christmas Møller MF blev ny indehaver af værdigheden som fugledronning.

For første gang forsøgte vi os med Charlottenborg til afholdelse af klubbens generalforsamling.

Efter generalforsamlingen talte Grethe Henius MB om Københavns kommunes sundhedspolitik.

I november tog Københavns biskop Erik Norman Svendsen imod i de private gemakker i bispegården.

Det blev et på mange måder spændende møde.

I år var det Gentofte Hotel, der lagde lokaler til årets jule- og fødselsdagsfest. Som festtaler kom den lokale Brian Mikkelsen MB.

2001

Traditionen tro var årets første møde et politisk møde. Socialminister Henrik Dam Kristensen var taleren ved mødet i januar.

Hvordan styres en flertalskommune? var optakten til mødet i marts, hvor Gentoftes borgmester Hans Toft modtog klubben på Gentofte Rådhus.

I april havde bestyrelsen lagt op til et spændende besøg bag kulisserne i Parken. Team-Danmarks chef Preben Kragelund var på plads, men desværre måtte vi aflyse på grund af manglende tilmelding.

Til gengæld mødte medlemmerne talstærk op, da fugledronning Pia Christmas Møller bød til fest på Søpavillonen i maj måned.

På Aldershvile Slotspavillon fik klubben i september ny fugledronning. Det skete da (Ag)nete Christensen skød det afgørende skud.

I fortsættelse af det tidligere møde vedrørende den kommende Metro var klubben i september nede i dybet på Frederiksberg Metro-station, hvor borgmester Mads Lebech fortalte om visionen for Metroen.

Generalforsamlingen vendte tilbage til Allégade 10, og efter generalforsamlingen talte formanden for Frederiksberg kommunes socialudvalg Lillian Nilsson.

Efter en afstikker til Gentofte Hotel blev jule- og fødselsdagsfesten igen afholdt i K.A.S. Partiets tidligere generalsekretær John Wagner holdt en god og morsom juletale.

2002

I lighed med tidligere var årets første arrangement med en politisk gæst. I år var det Arne Melchior MF, der både har været minister i en borgerlig og i en socialdemokratisk ledet regering.

Formanden Per Stig Møller havde i forbindelse med sin udnævnelse til udenrigsminister meddelt, at han måtte frasige sig hvervet som formand. I tiden siden da havde næstformanden, Einar Bolt, været konstitueret formand.

På en ekstraordinær generalforsamling i marts blev den politiske ordfører Pia Christmas Møller valgt som ny formand. Efter den ekstraordinære general- forsamling fortalte den nye formand om regeringens første hundrede dage.

Adm. direktør Hans Skov Christensen var vært ved mødet i april, som fandt sted hos Dansk Industri. Han fortalte om organisationens historie og virke.

Fugledronningefesten var henlagt til Frederiks Have i Smallegade, hvor vi i de smukke lokaler fik en kulinarisk oplevelse med ledsagende levende musik.

I forbindelse med fugleskydningen i Aldershvile Slotspavillon var der i år arrangeret fælles transport med bådfarten på Lyngby Sø. En ramme der var den nye fuglekonge Svend Jørgen Thomsen værdig.

Under Finn Hemmingsens kyndige ledelse blev generalforsamlingen afholdt på Charlottenborg, hvor en af folketingsgruppens nye, unge og lovende medlemmer – Charlotte Dyremose – talte, da den formelle generalforsamling var til ende.

I november talte Lars Barfod MF i Allégade over emnet: Det danske EU-formandskab og udvidelsen

Helge Adam Møller MF var gæstetaleren ved jule- og fødselsdagsfesten i K.A.S. En velformuleret tale gav den rette stemning for den efterfølgende musik og dans.

2003

Årets førte møde var med formanden for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard. Mødet blev holdt på Charlottenborg, hvor spørgelysten var stor.

Senere fik vi besøg af Jan Lindhardt, der er biskop i Roskilde. Mødet handlede ikke uventet om, hvorvidt kirke og stat bør skilles eller ej.

Lidt tidligere end ellers havde fuglekongen Svend Jørgens Thomsen valgt at afholde fuglekongefest i Moltkes Palæ – som altid med musik og dans.

Igen med mulighed for sejlads på Lyngby Sø blev årets fugleskydning afviklet i Slotspavillonen ved Aldershvile. Med et sandt mesterskud blev grosserer Alf Viggo Bruhn årets fuglekonge.

Generalforsamlingen blev afholdt i cafeen på Charlottenborg, og efter generalforsamlingen fik vi en utraditionel indfaldsvinkel på Mozarts operaer.

Det var ved musikkritikeren Lilo Sørensen.

Igen var klubben på konservativt besøg, idet borgmester Rolf Aagaard Svendsen tog imod og viste rundt på Lyngby Rådhus.

I år blev jule- og fødselsdagsfesten afholdt på restaurant Chasseur på Tuborgvej.

Som optakt til amternes afskaffelse og regionernes etablering blev årets juletale holdt af Lars Abel, der er leder af den konservative gruppe i Københavns Amt og kommende kandidat til Regionsudvalget.

2004

Ved årets begyndelse meddelte klubbens formand, Pia Christmas Møller, at hun af tidsmæssige grunde gerne ville trække sig som formand for klubben, og igen måtte næstformanden, Einar Bolt, træde til.

Fødevareminister Marianne Fischer Boel var årets første gæst. Hun gav et spændende oplæg, der havde fortjent mange flere tilhørere.

I februar havde vi et yderst velbesøgt møde. Det var et besøg i Nationalbankens eget museum, der ikke normalt er åben for offentligheden. Et spændende men overset museum om den gamle Nationalbank.

Fuglekongen Alf Viggo Bruhn indbød undersåtterne til ”elefantastisk abefest” (læs fuglekongefest) i restaurant Zoo. Ingen kunne vide, at det blev den indtil nu sidste fuglekongefest, men til gengæld blev den gennemført med politisk quiz, vid og moro.

Ikke siden begyndelsen af 2. verdenskrig har klubben undladt at afholde fugleskydning. Men da bestyrelsen ikke har været i stand til at finde en ny majestæt, der helhjertet ville påtage sig hvervet, så vil 2004 være det år, hvor fugleskydningen forhåbentlig kun midlertidig blev afbrudt.

Ved generalforsamlingen drøftede medlemmerne, hvad klubbens fremtidige virke skulle være. En kreds af medlemmer havde forslag til en radikal ændring af klubbens møder og indholdet af disse. Fremover skulle fugleskydningen åbnes for børn og børnebørn, julefesten skulle ændres til en julebazar for alle konservative og geografisk skulle klubben sprede sig over hele Storkøbenhavn. Næstformanden, Einar Bolt, havde på forhånd meddelt, at han ønskede at udtræde af bestyrelsen. Ej heller Michael Højskov og Allan Malskær fortsatte i bestyrelsen, så da aftenen var slut, havde klubben fået en næsten helt ny bestyrelse med borgmester Mogens Lønborg som ny formand.

2005

Årets første møde blev afholdt i april. Det var et besøg med rundvisning på TDC kabel.

Senere samme måned havde vælgerforeningen i København indbudt klubbens medlemmer til at deltage i et møde med justitsminister Lene Espersen.

2006

Foreningsåret 2006 havde programsat en debataften med miljøminister Connie Hedegaard og senere en aften med den amerikanske ambassadør James Cain. Begge møder blev desværre på grund af udefra kommende forhindringer aflyst.

Poul Schlüter var aftenens taler den 20. april, og han fortalte veloplagt og medrivende historier fra sit lange liv i politik.

I september havde Klubben besøg af Benedikte Kjær, der kunne fortælle om det nye, spændende arbejde i Regionen.

I november fortalte Per Stig Møller om sine mange oplevelser i forbindelse med hans deltagelse i og formandskab for FN’s sikkerhedsråd.

2007

 

Ved generalforsamlingen på Københavns Rådhus, blev der stillet spørgsmål til omfanget og indholdet af de arrangementer, medlemmerne blev tilbudt.

Mest markant var ønsket om en jubilæumsfest, der kunne sammenlignes med tidligere fester i klubben.

I juni havde Klubben besøg af Københavns Politidirektør, Hanne Bech Hansen, der talte over emnet ”Politiets opgaveprioritering nu og i fremtiden”.

Man kom naturligvis også rundt om rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej og politiets store indsats i den anledning.

I september havde Flemming Østergaard ”Don Ø” inviteret til besøg i Parken. Aftenen bød på en spændende rundvisning, og Don Ø stillede selv op til besvarelse af mange gode spørgsmål.

Nu glæder vi os til den annoncerede jubilæumsfest, hvor alle sejl er sat til for at skabe fornyet fremgang og optimisme omkring klubbens fremtidige eksistens.

ÆRESMEDLEMMER:

I løbet af de seneste 25 år har klubben udnævnt ikke mindre end 3 æresmedlemmer.

1995            Ved generalforsamlingen den 27. oktober

               blev overgartner Viggo Qwist udnævnt til

               æresmedlem.

               Viggo Qwist er det medlem, der gennem flest

               år har været medlem af klubben.

1998            Det længst siddende medlem af klubbens

               bestyrelse, Birthe Bollhorn, blev på

               generalforsamlingen den 29. oktober udnævnt

               til æresmedlem.

               Vi skylder alle Birthe Bollhorn en stor tak for

               hendes utrættelige indsats gennem årene.

1999            Med fuld akklamation fra salen vedtog

               generalforsamlingen den 24. oktober at

               udnævne Doris Qwist til æresmedlem.

               Doris Qwist er et af klubbens mest trofaste

               medlemmer, der gennem sin lange tid i

               klubben har deltaget i stort set alt.

EFTERSKRIFT

Der debatteres ivrigt i Den konservative Klub.

Når mødelederen meddeler, at mødet er slut, er det samtidig tegnet til, at der er dækket op til en bid brød, et glas øl og måske en dram. Så hæver vi vort bæger og udtrykker et længe leve Den Konservative Klub.

Klubbens formål er fortsat at påvirke samfundet i en konservativ retning for derigennem at sikre de grundlæggende konservative ideer.

I min verden udtrykkes det således:

 

Forventning til fremtiden

bygger på den nutidsforståelse

der udspringer af en fortidsfortolkning.

Derfor er det fortsat en af grundpillerne i konservativ tankegang, at vi gerne vil forandre, men altid med skyldig hensyntagen til det historiske og nationale.

Af samme grund bærer klubbens fane de tre løver samt ordene:

 

GUD  ○  KONGE  ○  FÆDRELAND

Referat af Generalforsamlingen 2007

Den Konservative Klub

Stiftet 1882

Referat

af

G e n e r a l f o r s a m l i n g e n

17. april 2007 kl. 19,00

på Københavns Rådhus, i borgerrepræsentationens mødesal på 2. sal.

Dagsorden:

1. Beretning om Klubbens virksomhed

2. Forelæggelse af det reviderede regnskab (for tiden 1/10-05 til 31/12-06)

3. Fastsættelse af kontingent for det kommende regnskabsår (2008)

4. Valg af bestyrelse:

a. Formand

b. Øvrige bestyrelsesmedlemmer

c. Suppleanter

5. Valg af 2 revisorer og revisorsuppleant (alle for et år ad gangen)

6. Behandling af indkomne forslag

7. Eventuelt.

Formanden, Mogens Lønborg, bød velkommen og foreslog, at man som dirigent valgte Flemming Brank, som blev valgt og efterfølgende konstaterede han, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og ingen havde bemærkninger dertil.

ad pkt. 1:

Formanden aflagde beretning, og omtalte bl.a., at bestyrelsens mål havde været 4 årlige arrangementer (2 med politisk indhold og 2 med eksempelvis virksomhedsbesøg). Formanden

var ked af, at man ikke helt havde kunnet leve op til denne målsætning. De arrangementer, der var gennemført, havde fundet sted i BR-salen, bl.a. fordi det var gratis at holde møde der, men formanden var åben overfor, om man skulle finde et andet sted til mødevirksomhed – måske et sted der virkede mere intimt.

Af de gennemførte arrangementer nævntes bl.a. møderne med hhv. fhv. statsminister Poul Schlü-ter og med udenrigsminister Per Stig Møller, som begge havde været fremragende.

Desværre var møderne med oplæg fra miljøminister Connie Hedegaard og ambassadør James Cain af forskellige årsager ikke gennemført, bl.a. på grund af for få tilmeldinger.

Ligeledes tilføjede formanden, at medlemsturen til Berlin i 2006 havde været et vældig godt initiativ, hvor man havde lært hinanden godt at kende.

Men formanden ville gerne benytte lejligheden til her og nu at få medlemmernes tilkendegivelser om klubbens arrangementer – nytænkning ville være velset.

Formanden oplyste, at der i perioden 1/10-05 til nu har været afholdt i alt 8 bestyrelsesmøder og han fandt, at bestyrelsen havde arbejdet godt sammen. Det blev nævnt at man midt på året 2006 havde fået meddelelse om, at den hidtidige kasserer, Ole Chr. Hansen, havde nedlagt sin post som bestyrelsesmedlem og dermed også som kasserer. Dette havde medført en om-konstituering i bestyrelsen, idet Birthe Bollhorn som suppleant var indtrådt i bestyrelsen i stedet for OCH og samtidig havde Kenneth Finsen midlertidigt påtaget sig opgaven som kasserer med medlem Esben Haulund Christensen som ”praktisk udøver”, og indtil nyvalg finder sted.

Formanden konstaterede at klubbens sekretær Birthe Aasted ikke ønskede at fortsætte som bestyrelsesmedlem og hun blev takket for sin indsats.

Til formandens beretning var følgende spørgsmål og kommentarer, idet der også var opfordring fra medlemmerne til ændringer i klubbens virksomhed:

 Tilbudene om udlandsture for medlemmer er gode, men man skal passe på, at turene ikke ligner hinanden for meget.

 Fugleskydninger og julefester ønskes – der mangler tidligere tiders fester.

 Mødesalen (BR-salen) er god nok til møder, men ikke til selskabelighed. Havnerådssalen foreslås til dette, eller evt. Allegade 10 eller Frb. rådhuskælder, hvor man tidligere har væ-ret.

Formanden kommenterede og nævnte bl.a. at man skulle til at tænke hele regionen ind som kommende mulige medlemmer af klubben og man skal være mere opmærksom på, at man skal have arrangementer (f. eks. fester) som ikke laves af andre.

I den forbindelse nævnte formanden at der blandt de kommende arrangementer er et besøg i Par-ken med Don Ø. som foredragsholder, ligesom et besøg af Københavns politidirektør, Hanne Bech Hansen er på tale. En tur til Stockholm for at hilse på Moderaterne samt et besøg hos DI er også under forberedelse.

 Et medlem foreslog, at mødet med Hanne Bech Hansen blev afholdt på politigården, så man samtidig kunne se denne.

 Det blev gentaget, at der mangler noget i klubben for ”selskabspapegøjer og festaber, så man kan få god middag med vin og få luftet selskabstøjet”.

 Et medlem udtrykte undren over, at man endnu ikke havde hørt noget om klubbens 125 års jubilæum. Håber der kommer noget ud om det meget snart.

 Et medlem påpegede, at udsendelse om arrangementer kom alt for sent frem, og ligeledes blev det påpeget, at hjemmesiden var håbløst forældet. Og julefest er ikke bare lidt gløgg i Nyhavn på partikontoret.

 Endelig var et medlem ked af, at breve om klubbens arrangementer var i kuverter fra Kon-servative på Frederiksberg.

Formanden takkede for kritik og ideer og oplyste, at jubilæumsfesten, 6. dec. 2007, sandelig ikke er glemt, den vil blive et brag. Han er godt klar over, at vi skal komme hinanden mere ved, og at vi ikke skal være vedhæng til vælgerforeningerne.

Ingen havde flere bemærkninger til formanden beretning og debatten om klubbens fremtid.

ad pkt. 2:

Kassereren, Kenneth Finsen aflagde klubbens regnskab for perioden 1/10-05 til 31/12-06.

Der var et driftsoverskud på kr. 8.551,65 og klubbens formue udgør nu 39.446,80.

Der var ingen bemærkninger til regnskabet, som herefter blev godkendt.

ad pkt. 3:

Kassereren forelagde bestyrelsens forslag om uændret kontingent, kr. 150 pr. år for enlige og kr. 225 pr. år for par.

Forslaget blev godkendt.

Ad pkt. 4 a:

Næstformanden, Marina Willems henstillede til forsamlingen at genvælge Mogens Lønborg.

Mogens Lønborg blev genvalgt som formand med akklamation.

ad pkt. 4 b:

Følgende bestyrelsesmedlemmer var på valg: Jørgen Maibom, Mads Lebech og Birthe Aasted. Derudover ville Ole Chr. Hansen have været på valg, såfremt han ikke var udtrådt sidste sommer.

Birthe Aasted ønskede ikke genvalg.

Tillige, havde bestyrelsesmedlem Alf Bruhn meddelt, at han ikke ønskede at fortsætte i bestyrelsen (selv om han først er på valg i 2008).

Der skulle således vælges i alt 3 nye bestyrelsesmedlemmer, og det blev foreslået, at Birthe Boll-horn, der allerede var indtrådt som suppleant for OCH, blev valgt som bestyrelsesmedlem. Birthe Bollhorn blev valgt med akklamation.

Derefter blev det foreslået, at Esben Haulund Christensen og Kirsten Moldam begge fra Frede-riksberg, blev indvalgt. De blev ligeledes valgt med akklamation.

ad pkt.4 c:

Hidtidige suppleanter var: Birthe Bollhorn og Charlotte Gjermansen. Førstnævnte, Birthe Bollhorn var nu indtrådt i bestyrelsen, jfr. ovenfor, og Charlotte Gjermansen havde ønsket at udtræde af klubben (flyttet il Jylland). Der skulle derfor vælges 2 nye suppleanter.

Der blev foreslået følgende: Anne Duus (1. suppleant) og Michael Grøndahl Hansen (2. supple-ant). De blev begge valgt med akklamation.

ad pkt. 5:

Hidtidige revisorer var: Poul Vest og John L. Hansen og suppleant Finn Hemmingsen.

De blev alle 3 genvalgt med akklamation.

ad pkt. 6:

Formanden oplyste, at der ikke var modtaget forslag til behandling

ad pkt. 7:

Et medlem foreslog, at man ikke hægtede sig på partiets logo (den grønne bjælke)

Ingen havde derudover særlige bemærkninger..

Dirigenten gav ordet tilbage til formanden hvorefter formanden takkede forsamlingen og dirigenten.

Generalforsamlingen slut.

Der afsluttedes med et let måltid hvorefter formanden gav en orientering om Det politiske klima på Københavns Rådhus.

Ref. Birthe Aasted

Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende således:

Formand: (valgt af generalforsamlingen) Mogens Lønborg

Næstformand: Marina Willems (på valg 2008)

Sekretær: Kirsten Moldam (på valg 2009)

Kasserer: Esben Haulund Christensen (på valg 2009)

Øvrige bestyrelsesmedlemmer er:

Birthe Bollhorn (på valg 2008)

Mads Lebech (på valg 2009)

Mogens Friis (på valg 2008)

Kenneth Finsen (på valg 2008)

Jørgen Maibom (på valg 2009)

1 3 4 5

Nyt fra Facebook

Arkiv